Når man på en thai-restaurant bestiller Satay spyd, så får man altid en sursød agurkesalat, der minder lidt om den vi spiser i Danmark. Forskellen er mest, at den kan være stærk eller tilsat koriander. Jeg synes, det er en rigtig lækker salat, som også sagtens kan bruges til mange andre retter – hos os er den et hit til frikadellerne!
Thailandsk agurkesalat
Ingredienser:
- 1 agurk
- 1 rødløg
- 9 spsk. lagereddike
- 3 spsk. sukker
- 3 dl. kogt vand
- Lidt salt og peber
- 1/2 frisk chili
- Evt. koriander til pynt
Fremgangsmåde:
- Begynd med at vaske agurken og skær enderne af.
- Du kan enten skrælle agurken eller lade være.
- Del agurken på langs, og skrab kernerne ud med en teske.
- Skær derefter agurken i tynde skiver på 2-3 mm.
- Eddike og sukker opløses i det kogende vand. Smag evt. på blandingen – den skal balancere mellem det sure og det søde.
- Tilsæt salt, peber, chili, rødløg og agurk og stil den i køleskabet (gerne 1 time inden servering, så den kan trække lidt, men det er ikke strengt nødvendigt)
- Drys evt. lidt friske korianderblade over inden servering.
Tagged: chili, koriander, stærkt, thai, thailandsk agurkesalat, tilbehør
Lyder rigtig lækkert. Hvor lang til kan den holde sig? Og kan den evt fryses ned?
Hej Anja
Jeg har ingen er faringer med at fryse ned, så der må du prøve dig frem. Det kan nemt holde sig en lille uges tid i køleskab, da der er eddike og sukker i. Men du skal være opmærksom på, at agurkerne ikke er nær så crispy! Da det ikke tager lang tid at lave, vil jeg derfor altid lave det kort tid inden servering 🙂
Hyg dig