Syltede squash

Man kan sylte squash på to måder. Enten kan man gøre det som med syltede agurker. Eller også kan man gøre det over to dage, hvor man den første dag har squashen i en saltlage. Denne opskrift er lavet med saltlage. Vil man have den hurtigere løsning, så undlad saltlagen. Jeg kan faktisk ikke smage den store forskel 🙂

Syltede squash

Syltede squash

Syltede squash

  • Forberedelse:
  • Tilberedning:
  • I alt:
  • Portioner: 4
  • Sværhedsgrad: nem
  • Kategori: Tilbehør

Ingredienser:

  • 1 squash
  • Saltlage til dag 1:
  • 0,75 l vand
  • 60 g salt
  • Eddikelage dag 2:
  • 1 dl vand
  • 2 dl lagereddike
  • 1 tsk salt
  • 5 spsk sukker
  • 20 – 30 peberkorn
  • 20 sennepsfrø
  • 1/2 chili
  • 5 laurbærblade

Fremgangsmåde:

  1. Dag 1: Skyl squashen og skær enderne af.
  2. Skær den i cirka 3-5 mm tynde skiver. Du kan enten bruge en skarp kniv, et rivejern, et mandolinjern, eller for eksempel Börner Deko-Star bølgeskærer. Der kommer lidt mere bid i jo tykkere skiverne er, men det er jo en smagssag.
  3. Find et sylteglas som ikke er alt for lille. Vask låget og glaset grundigt. Der er mange meninger om rensning af sylteglas ift. at undgå bakterier. Jeg vil anbefale, at du enten sætter det i en 140 grader varm ovn i ca. 20 minutter, eller skolder det i kogende vand. Skal du være helt sikker, så kan du lave en atamon-blanding (konserveringsmiddel), men det er ikke nødvendigt, hvis du rengør efter overstående anbefaling.
  4. Vand og salt koges op. Lad det køle i 10 min. og hæld det over squashen. Lad det stå natten over.
  5. Dag 2: Kog en lage op af vand, eddike, salt, sukker, sennepsfrø, laurbærblade og peberkorn. Når sukker og salt er opløst, så er den færdig. Smag til om den er sød nok.
  6. Lad lagen køle af i 5-10 min.
  7. Imens lagen køler af, så hælder du saltlagen fra dag 1 ud af glasset og tørrer squashstykkerne i et rent viskestykke.
  8. Læg squashstykkerne tilbage i glasset og hæld lagen over mens den stadig er varm.
  9. Skru låget på med det samme, og når glasset er kølet lidt ned, så kan du sætte det i køleskabet.

Published on by

Print Friendly

Tagged: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *