Syltede drueagurker med chili

Er du ikke helt tilfreds med de syltede agurker man kan købe i supermarkederne? Jeg synes, de kan blive enten lidt for bløde, syrlige eller simpelthen mangler noget power i form af stærkhed. Derfor er jeg begyndt at lave mine egne med lidt chili. Drueagurker er i sæson fra august-oktober, og det kan altså være lidt svært at finde dem. Men når drueaugurkerne er i hus, så er det bare med at komme i gang med syltningen. Skal det blive rigtig godt, så skal det gøres over 2 dage.

NB! Smag gerne på lagen, når du har kogt den op. Det er en smagssag, hvor sur eller sød man kan lide det.

Syltede drueagurker med chili

Syltede drueagurker med chili

  • Forberedelse:
  • Tilberedning:
  • I alt:
  • Portioner: 6
  • Sværhedsgrad: nem
  • Kategori: Tilbehør

Ingredienser:

  • 1/2 kg. drueagurker (køb gerne mere og gang op)
  • 75 g salt
  • Eddikelage:
  • 300 gram sukker pr. liter alt efter hvor sur du vil have det – smag bare på eddiken og find ud af, om du vil have den sødere
  • Ca. 1/2 l eddike – evt. økologisk
  • 1 tsk sennepskorn
  • 10-20 peberkorn
  • 2 skalotteløg i skiver eller halve
  • 1 chili skåret i 3 stykker
  • 3 dildkroner (Eller bare dild som jeg gjorde her)
  • evt. atamon

Fremgangsmåde:

  1. 1.dag: Vask agurkerne grundigt og skær enderne af.
  2. Prik derefter i dem med en gaffel.
  3. Put dem i en skål og tilsæt salt og vand så det dækker.
  4. Når saltet er opløst, kan du evt. lægge en lille tallerken eller et låg i skålen, så agurkerne kommer under vandet i stedet for at ligge i overfladen.
  5. Sæt det et køligt sted til næste dag (cirka 24 timer).
  6. 2.dag: Find et sylteglas som ikke er alt for lille. Vask låget og glasset grundigt. Der er mange meninger om rensning af sylteglas ift. at undgå bakterier. Jeg vil anbefale, at du enten sætter det i en ovn ved 140 grader i ca. 20 minutter, eller skolder det i kogende vand. Skal du være helt sikker, så kan du lave en atamon-blanding (konserveringsmiddel), men det er ikke nødvendigt, hvis du rengør glasset ordentligt efter overnstående anbefaling.
  7. Hæld vandet fra og skyl agurkerne.
  8. Lad dem dryppe godt af (evt. i et dørslag).
  9. Kog en lage op af eddike, sukker, sennepsfrø og peberkorn. Når sukker og salt er opløst, så er den færdig. Smag til om den er sød nok.
  10. Lad lagen køle af i 5-10 min.
  11. Læg agurkerne i glasset og tilsæt skalotteløg og chili.
  12. Hæld lagen over mens den stadig er varm.
  13. Skru låget på med det samme, og når glasset er kølet lidt ned, så kan du sætte det i køleskabet.

Published on by

Print Friendly

Tagged: , , ,

1 comment

  1. Jacob B september 11, 2013 at 6:23 am Reply

    Lækkert! Drueagurker der er hjemmelavede er simpelthen så meget bedre.
    Jeg har lavet mine egne “hebernero poppers” hvor jeg kun puttede lidt habernero i da de er så stærke også samme mængde hakkede drueagurker … rigtig gode hvis man er til det stærke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *