Syltede drueagurker

Her er den helt klassiske opskrift på syltede drueagurker. Jo mindre drueagurkerne er jo mere crispy bliver de.

foto

Syltede drueagurker

  • Forberedelse:
  • Tilberedning:
  • I alt:
  • Portioner: 6
  • Sværhedsgrad: nem
  • Kategori: Tilbehør

Ingredienser:

  • 1/2 kg. drueagurker (køb gerne mere og gang op)
  • 75 g salt
  • Eddikelage:
  • 300 gram sukker pr. liter alt efter hvor sur du vil have det – smag bare på eddiken og tilpas hvor sød du vil have den
  • Ca. 1/2 l eddike – evt. en økologisk
  • 1 tsk sennepskorn
  • 10-20 peberkorn
  • 5 laurbærblade
  • (Evt. en chili hvis du vil have agurkerne stærkere)
  • evt. atamon

Fremgangsmåde:

  1. 1.dag: Vask agurkerne grundigt og skær enderne af.
  2. Prik derefter i dem med en gaffel.
  3. Put dem i en skål og tilsæt salt og vand så det dækker.
  4. Når saltet er opløst, kan du evt. lægge en lille tallerken eller et låg i øverst skålen, så agurkerne kommer under vandet i stedet for at ligge i overfladen.
  5. Sæt det et køligt sted til næste dag (cirka 24 timer).
  6. 2.dag: Find et sylteglas som ikke er alt for lille. Vask låget og glasset grundigt. Der er mange meninger om rensning af sylteglas ift. at undgå bakterier. Jeg vil anbefale, at du enten sætter det i en ovn ved 140 grader i ca. 20 minutter, eller skolder det i kogende vand. Skal du være helt sikker, så kan du lave en atamon-blanding (konserveringsmiddel), men det er ikke nødvendigt, hvis du rengør glasset efter ovenstående anbefaling.
  7. Hæld vandet fra og skyl agurkerne.
  8. Lad dem dryppe godt af. (evt. i et dørslag).
  9. Kog lagen op af eddike, sukker, sennepsfrø, laurbærblade og peberkorn. Når sukker og salt er opløst, så er den færdig. Smag til om den er sød nok.
  10. Lad lagen køle af i 5-10 min.
  11. Læg agurkerne i glasset og tilsæt evt. chili.
  12. Hæld lagen over mens den stadig er varm.
  13. Skru låget på med det samme, og når glasset er kølet lidt ned, så kan du sætte det i køleskabet.

Published on by

Print Friendly

Tagged: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *